Ikast-træner: Vi fandt vejen til pointene
På udebane tørnede Søren Hansens tropper sammen med norske Sola, da de to mandskaber krydsede klinger i 4. spillerunde i EHF Champions League.
I Åsenhallen i Sola vandt midtjyderne med de komfortable cifre 31-22 efter at have været bagud ved pausen med 14-15. Sejren var holdets tredje ud af fire mulige i den prominente turnering.
Se kampen i tal HER
”Første halvleg var ikke god, da vi lod dem score nogle nemme mål. Det er der ingen tvivl om. Pausen var rigtig god for os, fordi den gav os mulighed for at finde løsninger i angrebet. Det var en svær start, hvor vi slet ikke så godt ud, men vi fandt en måde at ændre det på og sikre os pointene.”, sagde Ikast-træneren Søren Hansen til EHF efter kampen.
Næste europæiske opgave for Søren Hansen og co. er den 26. oktober, når de på hjemmebane byder det franske storhold Brest Bretagne op til dans.