Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ikast-træner: Når man bliver nummer fire i Ikast, er det ikke godt nok

Håndboldkvinderne fra Ikast Håndbold måtte lørdag eftermiddag sande, at det i indeværende sæson ikke blev til DM-medaljer.

På udebane var Kasper Christensens tropper tvunget til sejr, hvis de skulle tvinge kampen om DM-bronzemedaljer ud i et tredje- og afgørende opgør. 

Missionen lykkedes dog ikke, da ligarivalerne fra Odense Håndbold var en tand stærkere end midtjyderne, da de efter 60 minutters spil havde sikret sig en sejr på 33-30 (19-16).

Se kampen i tal HER

For Ikast-træneren var kampen den sidste i spidsen for det midtjyske mandskab, og han ærgrede sig naturligvis over ikke at slutte bedre af. 

“Jeg vil ikke engang sige, at jeg står med blandede følelser, for lige nu er følelsen egentlig bare enorm skuffelse over, at vi slutter sæsonen så dårligt resultatmæssigt. Der er ingen grund til at pakke det ind: Når man bliver nummer fire i Ikast, er det ikke godt nok”, sagde Kasper Christensen til Herning Folkeblad efter kampen.

Fra den 1. juli overtager Kasper Christensen roret i GOG, hvor han har sat sin underskrift på en 4-årig aftale.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER