Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Jan Larsen: Jeg troede ikke mine egne øjne

Torsdag blev der trukket lod til den kommende sæsons Champions League-puljer, og her er Aalborg Håndbold havnet i en særdeles stærk pulje.

Puljen består - udover det nordjyske hold - af FC Barcelona, SC Magdeburg, Kielce, Pick Szeged, HBC Nantes, HC Zagreb og Kolstad Håndball. 

Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold, udtaler følgende til klubbens hjemmeside: 

“Jeg troede ikke rigtig mine egne øjne da jeg så puljen, for jeg kan ikke mindes at der tidligere i turneringens historie har været så stærk en gruppe i den indledende fase. Alene det, at vi kan se frem til revanche mod Barcelona, samt en rematch med Magdeburg, der jo har en del af vores tidligere spillere i truppen, er fantastisk – især når man tænker på, at det er tre af de fire hold der deltog ved Final4 i Køln for tre uger siden.”

Desuden tilføjer Jan Larsen, at Aalborgs målsætning i gruppen er at ende blandt de to bedste hold, således at de sikrer sig direkte adgang til kvartfinalen. Han påpeger dog, at i en så stærk pulje, er der flere hold med selvsamme ambition. 

Første runde i herrernes Champions League spilles d. 11. og 12. september. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER