Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Tidligere landstræner forlænger med 1. divisionsklub

Begge TSØ-trænere fortsætter i klubben.

Selvom Klavs Bruun Jørgensen havde et år mere i sin kontrakt, er der allerede nu lagt endnu et år på aftalen, så den flugter med den netop indgåede aftale, der er lavet med assisterende træner Jakob Green. Begge er altså nu TSØ-trænere som minimum frem til 30/6-2026.

Duoen har leveret en flot sæson og har fået skabt gode udviklingsrammer for alle spillere, ligesom de begge er særdeles vellidte af alle i og omkring Team Sydhavsøerne.

Sportschef Morten Juul udtaler i en pressemeddelse:

”Klavs har med god hjælp fra Green videreført den strategi, vi efterhånden har arbejdet ud fra i en del sæsoner, samtidig med at han har sat sit personlig præg på forskellige områder, som fx defensiven, der blev en særdeles velfungerende fase i spillet. Der er skabt et rigtig godt arbejdsklima med en god tone og gensidig respekt. Klavs har tilført et ungt hold både rutine og erfaring, og har med sin inddragende ledelsesstil vundet spillernes tillid.

Om forlængelsen udtaler Klavs:

”Det var ikke en svær beslutning at skulle træffe da sportschef Morten Juul forslog et ekstra år på kontrakten. Jeg har efter en hård periode fundet tilbage til passionen, balancen og kærligheden til håndbolden. Jeg er dybt taknemmelig for chancen jeg fik af klubben, tålmodigheden, tilliden og det hårde arbejde jeg fik fra spillerne samt sparringen og venskabet fra Jakob Green."

Green følger trop od udtaler:

”Jeg er ekstremt glad for at få mulighed for, af både klubben og Klavs, at fortsætte samarbejdet med sidstnævnte. Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre sted for mig at stå i lære. Klavs og jeg ser begge ens på, hvordan vi grundlæggende gerne vil spille med håndbold, og så er det dejligt at blive inspireret til, hvordan man kan gribe det an. Samtidig får jeg plads til at komme med mine input til både træning og kamp."

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER