LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

KIF-spiller på vej væk: Bundesligaen viser interesse

KIF Kolding hentede i januar den svenske bagspiller Viktor Ahlstrand, men skader satte hurtigt en stopper for hans bidrag i kampen mod nedrykning. Derfor kunne han blot se til, mens klubben gled ned i 1. division.

Planen var oprindeligt, at svenskeren skulle tage turen med ned i næstbedste række, men nu tyder det på, at det ikke sker alligevel.

Ifølge RThandball på Instagram har Bundesliga-klubberne Leipzig og Erlangen nemlig fået øjnene op for Ahlstrand, der har kontrakt med KIF Kolding frem til sommeren 2026.

Disse oplysninger stemmer overens med HBOLD.dk’s kilder, og det er nu op til de interesserede tyske klubber at finde en løsning med KIF Kolding, så svenskeren kan komme fri af sin kontrakt med den danske 1. divisionsklub.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder