LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Casper Brock

Kritik af håndboldforbund: Spillerne rejste midt om natten

Tysklands Håndboldforbund (DHB) har fået kritik for deres rejseplanlægning, som ikke tager højde for spillernes behov for restituering. Nogle skulle direkte videre til vigtige kampe i deres klubber.

Der har været en del overskrifter i de tyske medier omkring Deutscher Handballbundes (DHB) håndtering af sine spillere. 

Og det er ikke ligefrem positive punkter, som medierne fremhæver.

Handball World har nemlig kunne fortælle, at DHB umiddelbart efter herrelandsholdets kamp mod Tyrkiet i søndags, bad spillerne rejse hjem midt om natten. Grundet en mellemlanding, kom holdet først tilbage i løbet af mandag eftermiddag med begrænset nattesøvn.

Flere har været ude og kritisere forbundets høje belastning specielt på de nationale spillere. Særligt når det drejer sig om deres tid til at restituere. 

Blandt andet rejste højrebakken Renars Uscins direkte videre, da hans hold, TSV Hannover-Burgdorf, allerede i aften skal spille kamp mod Flensburg Handewitt i DHB pokalen. 

Det har fået flere klubber til at kritisere forbundet for at ligge et for stort pres på spillerne. Viktor Szilagyi, administrerende direktør i Kiel, har allerede været i dialog med DHB om problemet. Det samme ønsker sportsdirektør Sven-Sören Christophersen (TSV Hannover-Burgdorfs) og træner Bennet Wiegert (SC Magdeburg).

DHB har indtil videre ikke været ude med en kommentar til episoden.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder