LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Odense Håndbold og Oure indgår samarbejde

Odense Håndbold styrker deres talentarbejde ved at få et samarbejde med Skolerne i Oure. Det oplyser Skolerne i Oure på deres hjemmeside.

De største talenter i Oure får nu mulighed for at træne sammen med Odense Håndbold's ligahold på udvalgte træninger. Det har ført til at den 18-årige Oure-elev Andrea Nørklit debuterede for Odense Håndbold torsdag aften mod Bjerringbro FH. Det er en strategi fra Skolerne i Oure, der ønsker at flere af de fynske talenter forbliver på øen efter endt uddannelse, hvor de der kan fortsætte deres karriere og udvikling. Lederen af Oure Håndboldakadami Carsten Langager Jensen fortæller til Skolerne i Oure's hjemmeside:

"Vi vil give vores største talenter de bedste muligheder for udvikling og vise hele Danmark, at Skolerne i Oure og GOG Håndbold er meget mere end drengehåndbold. Vi har nogle enormt dygtige pigespillere, som har manglet et sted at kigge hen, når de er færdige på gymnasiet hos os. Det får de med det nye samarbejde med Odense Håndbold”.

Med samarbejdet gør de, det muligt for håndboldtalenterne på Fyn at kombinere en gymnasial uddannelse på Oure Kostgymnasium med en mulig fremtid som ligaspillere i Odense Håndbold eller 1. divisionsspillere i Gudme HK.

Skolerne i Oure har som en del af samarbejdet ansat Odense Håndbolds assistenttræner, Mark Strandgaard, der nu vil fungerer som træner og bindeled mellem Skolerne i Oure og Odense Håndbold.

Odense Håndbold's sportsdirektør, Trine Nielsen, ser samarbejdet med store perspektiver. Det fortæller hun til Skolerne i Oure's hjemmeside:

"Aftalen med Skolerne i Oure er en fantastisk mulighed for os i Odense Håndbold til at skabe en endnu større platform på Fyn, hvor kvindelige håndboldspillere kan udvikle sig i gode og trygge håndboldmiljøer. Vi har allerede Odense Talentakademi i fællesskab med vores samarbejdsklubber Stjernen og DHG, men med denne aftale favner vi nu hele Fyn. Det betyder, at vi kan tilbyde håndbold på alle niveauer og følge de unge spillere endnu tættere i deres dagligdag”.

Hun fortæller videre at de fokusere på at give de unge talenter en solid forståelse og ballast for hvad det kræver på lang sigt og en forhåbentlig god start på deres håndboldkarriere.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder