Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Læge: Derfor er nogle spillere så prægede af skader, mens andre ikke er

Paul Drux har for nylig indstillet sin professionelle karriere som 29-årig, mens Hans Lindberg er et fremragende eksempel på en spiller, der stadig er på toppen efter mange år.

Håndbold er hårdt for kroppen og mange håndboldspillere må gennem karrieren døje med skader af forskellig karakter. Nogle mere alvorlige end andre og nogen så meget, at karrieren må afsluttes tidligt. 

Men hvilke faktorer er det, der afgør den enkelte spillers skæbne i forhold til skader? Ifølge den tyske læge og sportsforsker, Dr. Frowin Fasold, er der tre afgørende faktorer; genetiske forudsætninger, spillertypen og spilforståelsen.

"Mennesker har forskellige genetiske anlæg, hvilket betyder, at for eksempel muskulaturens struktur er forskellig. Hos én spiller kan musklerne modstå belastningen, mens en anden spillers muskler brister ved samme belastning," siger Dr. Frowin Fasold til handball-world.news, og bruger netop Paul Drux som eksempel på, hvordan spillertypen også er en afgørende faktor:

"Paul Drux var kendt for sin kampintensive spillestil, det var hans styrke, men ved en sådan spillestil er skadesrisikoen naturligvis større end hos spillere med en mindre intens spillestil."

Den sidste væsentlige faktor er spilforståelsen og dermed den enkelte spillers vurdering af sine egne bevægelser kontra modstandernes bevægelser:

"Det er fascinerende at se spillere som Andy Schmid eller Mathias Gidsel. De har en ekstremt god fornemmelse for rum og tid på banen, for afstanden til forsvaret. De træffer gode beslutninger om, hvilke kontakter de skal tage, og hvornår de skal undgå dem – og sparer sig dermed for konfrontationer, der kræver kræfter," siger Dr. Frowin Fasold.

Da håndbold er en hård kontaktsport kan man aldrig, uanset hvor dygtig man er, forhindre skader fuldstændig, men i følge Dr. Frowin Fasold bør den enkelte spiller tage sine forbehold, træne og spille efter forholdene og selvfølgelig forsøge at holde kroppen ved lige, så den kan modstå det massive fysiske pres, som sporten medfører. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER