LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Landsholdsanfører afslører tung og lang dag efter fiasko

Dagen efter nederlaget til Norge blev brugt på at snakke og snakke og snakke. 

OLYMPIC VILLAGE (PARIS, HBOLD.DK): Der blev simpelthen talt godt gammeldags ud på det danske kvindelandshold, der skulle have renset luften og stemningen ovenpå nimålsfadæsen mod Norge. 

Landsholdsanfører Sandra Toft fortæller, hvad det for en dag, kvindelandsholdet var igennem - og hvor vigtig den var for at rejse sig mentalt og fysisk til kampen mod Sverige: 

- Det var en lang dag. Tung dag. Men jeg synes, at vi kom ret kommet godt igennem den. Humøret var ikke nede, men vi snakkede om nogle ting, vi skulle have lavet om på, siger Sandra Toft på dagens pressemøde til HBOLD.dk

- Hvordan italesætter man det?

- Det gør man ved at sætte ord på. Vi holdt møder, hvor folk snakkede, og der blev snakket rigtig meget. Der var mange, der havde brug for en træning, hvor der blev banket igennem, så man kunne få aggressionerne ud. Det var et mix af det hele. Jeg havde behov for at få sat ord på det hele, og hvad man drømmer om, hvad man ønsker, og hvad der skulle laves om - og så var det op at træne.

- Jeg italesatte det her med følelser, og hvor meget jeg stolede på, at det her hold kan bringe det til noget stort. Jeg fortalte, hvor gode jeg synes, vi og mine holdkammerater er. Jeg prøvede at banke noget tro ind på holdet. 

- Hvad betyder det at omsætte ord til handling inde på banen?

- Det betyder meget. Havde vi tabt mod Sverige, stod vi nok og tænkte, ”hvad gør vi så?”. Selvom det ikke var kønt, så var det en vild kamp. Sverige steppede op på mange parametre, og gjorde det svært for os, slutter Sandra Toft. 

Danmarks næste kamp er torsdag aften klokken 19.00 mod Tyskland.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder