LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Landsholdsspiller misser resten af sæsonen efter operation

Rhein-Neckar Löwen må klare sig uden deres landsholdsspiller Sebastian Heymann i resten af sæsonen.

Klubben har meddelt, at bagspilleren har gennemgået en operation i højre albue efter længerevarende problemer. Indgrebet blev foretaget torsdag formiddag og betegnes som vellykket, men kræver en længere genoptræning, som gør yderligere optrædener i denne sæson umulige. Sådan skriver handball-world.news.

Heymann har i denne sæson kun spillet 20 kampe og scoret 47 mål for Löwen – et lavere antal end vanligt, blandt andet fordi han i den seneste tid hovedsageligt blev brugt i forsvaret. Efter at have kæmpet sig tilbage fra en fodskade i december, så det ellers ud til, at han var på vej i form igen, da han i april vendte tilbage til truppen før det tyske Final4.

Men de nye albueproblemer satte en stopper for yderligere fremgang. Dermed mister det Bundesliga nuværende nummer otte en vigtig profil i sæsonens seks sidste opgør . Første modstander efter landskampspausen er bundholdet VfL Potsdam, som gerne skulle være sikre 2 point for Rhein-Neckar.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder