LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Leipzig fyrer trænere: Åbner døren for Krickau

SC DHfK Leipzig har med øjeblikkelig virkning fritstillet cheftræner Runar Sigtryggsson efter en skuffende sæson, hvor klubben sluttede på en 13. plads i Bundesligaen. Beslutningen har givet nyt liv til rygterne om, at Nicolej Krickau kan blive hans afløser.

Leipzigs direktør Karsten Günther forklarer beslutningen således:

“Efter en grundig analyse af den nuværende situation og med øje for vores ambitiøse mål har vi valgt at tage et nyt startskud på cheftrænerposten. Vi ønsker at tilføre holdet ny energi og nye impulser, så vi på mellemlang sigt kan stille et hold, der igen kan kæmpe med om en topplacering.”

Günther takker samtidig Sigtryggsson for hans indsats og den udvikling, han har været med til at sætte i gang:

“Jeg vil udtrykkeligt takke Runar for samarbejdet som cheftræner. Han overtog holdet i en svær periode, ledte os tilbage på rette vej og har sammen med os igangsat en nødvendig trupomlægning. Desværre har de seneste uger været et skridt tilbage, og det har ikke fungeret optimalt i den nuværende konstellation.”

Om processen med at finde en ny træner siger Günther:

“Vi tager os den nødvendige tid til at finde den bedste kandidat. Vi har udarbejdet et klart profil og forsøger at finde den rette person, som kan begejstre for vores vej i Leipzig."

Med fritstillingen af Sigtryggsson og rygterne om Krickau står Leipzig over for en mulig markant ændring på trænerposten i jagten på bedre resultater i Bundesligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder