Lunde om fremtiden i Odense Håndbols: Vi må se, hvordan det bliver
Den norske stjernemålmand Katrine Lunde har fået en ganske fornem start i Odense Håndbold.
Onsdag aften spillede hun en vigtig rolle i 30-28-sejren over ligakonkurrenterne fra Ikast, og viste især klasen i de afgørende minutter.
Selvom kontrakten indtil videre kun løber til sommer, har hun stadig masser af mål med opholdet i den fynske klub,
“Hver træning kan man have nye mål. Så det synes jeg ikke er så farligt. Og så er det den bedste tid på sæsonen. Så der er en masse ting at vinde, mange afgørende kampe, mange store kampe. Så selvfølgelig håber jeg at kunne bidrage til målmandsteamet og gøre mit bedste, og så må vi se, hvordan det bliver,” siger Lunde.
Odense Håndbold er fortsat ubesejret i Kvindeligaen og møder næste gang Bjerringbro på hjemmebane lørdag.
Lørdagens kamp fløjtes i gang kl. 16.00.