LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Miguel Martins forlader Aalborg Håndbold til sommer

Den portugisiske landsholdsspiller regner med at kunne offentliggøre sin nye klub inden for ganske kort tid.

Miguel Martins kom til Aalborg i sommeren 2024, men har i samråd med Aalborg Håndbold valgt at søge nye udfordringer efter den nuværende sæson er afsluttet.

– Miguel er en fantastisk person, der virkelig har taget både klub, holdkammerater og fans med storm med sin altid smilende og positive tilgang. På banen har han også leveret rigtig fint for os over hele sæsonen, men med respekt for den trup vi har i sigte til den kommende sæson, var der risiko for at Miguel ikke vil få den spilletid han fortjener.

– Derfor var vi begge enige om, at den rigtige løsning for ham, var at finde en ny klub, hvilket ikke overraskende er lykkedes ganske hurtigt. Vi ønsker Miguel alt det bedste fremover, men glæder os dog til fortsat at have gavn af hans spil og fantastiske væsen i resten af denne sæson, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen i en pressemeddelse.

Miguel Martins selv er også afklaret med situationen og ser frem mod nye oplevelser i en anden klub.

– Jeg har været og er stadig utrolig glad for at være i Aalborg Håndbold. Klubben, byen og de mange fans er fantastiske og jeg har følt mig velkommen her fra dag ét. Jeg er dog også bevidst om, at klubbens beslutninger gør, at mulighederne for spilletid næste år ændrer sig, hvorfor vi var enige om, at det bedste for mig er at søge en ny klub, hvilket jeg håber at kunne fortælle mere om i løbet af meget kort tid.

– Der skal dog ikke være tvivl om, at jeg resten af denne sæson fortsat vil gøre alt hvad jeg kan, for at sikre flere titler til Aalborg Håndbold, lyder det fra Miguel Martins, der foreløbig er noteret for 32 kampe og 67 mål for Aalborg Håndbold.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder