Magnus Saugstrup med ros til GOG før Champions League-møde
GOG byder ubesejrede SC Magdeburg velkommen i denne runde af EHF Champions League.
Der venter et spændende opgør i denne uges Champions League runde, når SC Magdeburg gæster GOG i gruppe B.
De forsvarende tyske Champions League-vindere er ubesejrede efter de første tre runder, men Magdeburgs danske stjerne, Magnus Saugstrup, forventer langt fra en let aften mod fynboerne,
”GOG er et meget ungt og talentfuldt hold. De spiller hurtigt og klogt, og deres syv-mod-seks-spil er stærkt. Alle spillerne holder et højt niveau. Vi skal fokusere på os selv og arbejde hårdt – som vi har gjort i de seneste kampe – for at få succes,” siger den danske landsholdsanfører til EHFs hjemmeside.
Opgøret i Arena Svendborg spilles kl. 18.45.