LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Mathias Gidsel-afløser afviser udleje trods stor interesse

Max Beneke bliver i Füchse Berlin trods interesse fra andre Bundesliga-klubber.

Den unge tyske Berlin-spiller Max Beneke har besluttet sig for at blive i klubben, selvom han modtog fem forespørgsler fra andre Bundesliga-klubber om at blive lejet ud. Sådan skriver det store tyske medie Bild, hvori Füchse Berlins direktør, Bob Hanning, har udtalt følgende: “Vi havde fem henvendelser fra andre Bundesligaklubber, men de er alle væk fra bordet nu. Beneke bliver.”

Beneke, der er U21-verdensmester og tidligere tysk 2. Bundesliga topscorer, har endnu ikke fået meget spilletid i denne sæson, hvilket førte til spekulationer om en mulig lejeaftale.

Füchse Berlins chef, Bob Hanning, indikerede tidligere, at klubben og spilleren overvejede lejeaftaler som en mulighed, da Beneke kun har en gennemsnitlig spilletid på cirka 10 minutter per kamp, hvilket ikke mindst skyldes, at han står bag en vis Mathias Gidsel, som er Füchse Berlins helt store offensive omdrejningspunkt. Til trods for fem henvendelser fra andre Bundesligaklubber har Beneke selv valgt at blive i Berlin og kæmpe for sin plads på førsteholdet.

Hanning bekræftede således beslutningen overfor Bild og understregede, at Beneke har besluttet, at han ønsker at slå igennem i Füchse Berlin i stedet for at forlade klubben. Med Benekes potentiale og hans ambition om at udvikle sig i Bundesligaen er det sandsynligt, at han vil få flere chancer i den kommende sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder