LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Medie: Dansk landstræner forhandler om nyt trænerjob i Ungarn

Jesper Jensen kobles til ungarsk topklub, hvor en anden dansker i øjeblikket er cheftræner.

Den danske landstræner Jesper Jensen er ifølge TV 2 Sport i forhandlinger med den ungarske storklub Ferencváros (FTC) om rollen som cheftræner. 

Den tidligere Esbjerg-træner har været landstræner siden 2020 og har kontrakt frem til 2026.

Under EM i december nævnte Jesper Jensen desuden over for TV 2 Sport, at han savner dagligdagen som klubtræner, men han bekræftede ikke planer om et klubskifte.

FTC kommenterede sagen:

"Hvis vi har nyt at fortælle, bringer vi det på vores hjemmeside. Lige nu har vi en træner, og han hedder Allan Heine. Andre oplysninger har jeg ikke til dig," udtaler en pressemedarbejder til TV2 Sport. 

Jesper Jensen selv afviser at kommentere rygterne:

"Jeg kommenterer aldrig på rygter omkring mig selv eller andre," skriver han i en sms til det danske medie. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder