LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Mathias Gidsel jubler efter Bundesliga-titlen: Nu skal der festes hele natten

Mathias Gidsel og Füchse Berlin har skrevet historie. Søndag aften sikrede holdet fra den tyske hovedstad sig klubbens første Bundesliga-titel nogensinde med en dramatisk 38-33-sejr ude mod Rhein-Neckar Löwen.

Sejren kom dog ikke let, understreger Mathias Gidsel efter kampen i et interview med Dyn.

Füchse Berlin var længe under voldsomt pres. Holdet var bagud 20-17 ved pausen og endnu bagud 26-22 efter 38 minutter.

“Første halvleg var et mareridt for os. Vi lavede alt for mange fejl, og vi var enormt stressede. I pausen sagde vi til hinanden: ‘Hey, vi er verdens bedste hold. Nu må vi også spille som verdens bedste hold’,” forklarer Gidsel.

Berlin vendte kampen fuldstændigt i anden halvleg med en imponerende scoringsserie på seks mål i træk og sikrede til sidst en komfortabel sejr på 38-33.

Efter triumfen ventedr en stor mesterskabsfest i Berlin, hvor cirka 2.000 fans står klar ved Badeschiff for at hylde deres nye helte.

“Jeg glæder mig virkelig til at dele denne titel med fansene. Det er klubbens første mesterskab, og de har ventet længe nok,” siger Gidsel.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder