Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Mie Højlund: Underholdningsværdien er faldet

I januar fremlagde Divisionsforeningen et bud på, hvordan en ny ligastruktur kunne se ud

De mest markante ændringer i dette forslag var, at kvindeligaen skal gå fra 14 til 12 hold, og at der skal være to nedrykkere frem for den ene sikre nedrykker, der er i den nuværende struktur. 

Odense-stjernen Mie Højlund mener, at forslaget bør vedtages. Det skyldes primært, at spillerne i de klubber, som også spiller europæisk håndbold og på landshold, bliver kørt alt for hårdt på: “Vi står i en situation, hvor der skal gøres noget. Ellers forkorter vi de bedste spilleres karriere”, siger Højlund til Fyens Stiftstidende. 

Desuden mener Højlund, at gabet mellem top- og bundholdene er blevet for stort: “Underholdningsværdien er faldet. På et tidspunk var det sådan, at uanset hvem man mødte, skulle man være 110 procent klar - ellers kunne det ende med nederlag. I denne sæson har forskellen været for stor”, udtaler hun. 

Håndboldekspert på TV2 Peter Bruun Jørgensen er enig i Højlunds betragtninger. Dog ser han også en problematik inden for talentudvikling, hvis forslaget vedtages: “Hvis man spiller mod de bedste, bliver man også udviklet mere. Det er mere motiverende at spille i den bedste række, og man kan måske få folk til at træne mere og hårdere, end hvis man var i 1. division”, siger eksperten. 

Netop ovenstående problematik om talentudvikling nævnes i et brev til divisionsforeningen, som flere ligaklubber gik sammen om at skrive, og hvori de udtrykte deres bekymringer for det nye forslag til ligastrukturen. Brevet blev underskrevet af 11 ligaklubber i kvindeligaen. De tre klubber, som ikke underskrev brevet, var Team Esbjerg, Odense Håndbold og Ikast Håndbold, hvor forslaget netop ville hjælpe til, at spillerne i disse klubber ikke spiller for mange kampe. 

Der er altså argumenter, som både taler for og imod en ny ligastruktur. “Ingen ved, hvad der er det rigtige”, slutter Peter Bruun Jørgensen
 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER