Miniputnation på randen af håndboldhistorie: Fra små haller til verdensscenen
Ved U21-VM i Polen har det nordatlantiske land endnu engang skrevet sig ind i historiebøgerne. Med en dramatisk 28-27-sejr over stormagten Frankrig, som i 2024 har hele 602.218 registrerede håndboldspillere ifølge det franske håndboldforbund, er Færøerne videre til kvartfinalen. En præstation, der for alvor får resten af håndboldverdenen til at spærre øjnene op.
Hvordan kan det lade sig gøre?
“Handbold er en nationalsport på Færøerne,” siger Hjalti Mohr Jacobsen, der cheftræner for det færøske U21-landshold, til ihf.info.
Så enkelt kan det siges – men der ligger langt mere bag.
“Det hele kommer fra hallerne. De er åbne hele tiden, så børnene kan spille håndbold døgnet rundt. Vi får virkelig mange timer i hallerne. Det er helt normalt, at børnene bruger masser af tid der, og det giver os nogle fantastiske muligheder,” forklarer Jacobsen.
Fra en tidlig alder bliver børnene en del af et fællesskab, hvor håndbolden er i centrum – ikke nødvendigvis med drømmen om at blive professionel, men fordi sporten er sjov, tilgængelig og samlende.
“Det er leg. Det er glæde. Vi har ikke råd til kun at satse på de få. Vi skal have alle med. Og derfor passer vi på hver eneste spiller. Vi forsøger at give dem de bedste muligheder, og det er sådan, de her hold bliver til,” siger han.
Færøerne er blevet kendt og elsket for deres kompromisløse tilgang og store hjerte på banen. Og det er ikke kommet ud af ingenting. De første frø blev sået for omtrent ti år siden, da en gruppe forældre begyndte at samle de bedste spillere fra hele landet til fælles træning. Det blev begyndelsen på en struktureret og ambitiøs indsats, som nu bærer frugt.
“Vi har en plan, vi har bygget op over tid. Det begyndte måske for ti år siden. Forældre og frivillige begyndte at samle spillere og skabe rammer for dem. Og så gik håndboldforbundet i gang med at bygge op fra bunden. Det er et system, vi har bygget op stille og roligt,” siger Jacobsen, der udover at være U21-landstræner også er assistenttræner for seniorlandsholdet.
Flere af de forældre, der satte det hele i gang, havde også håndboldfaglighed. Et godt eksempel er faren til Oli Mittun, der nu er VM-topscorer med 47 mål. Han er træner – og sønnen er på vej mod stjernestatus.
“Vi har udviklet nogle helt vilde spillere. Oli, Elias Ellefsen á Skipagøtu, Hákun West Av Teigum – de spiller alle på meget højt niveau i store europæiske klubber. Det er fantastisk,” siger Jacobsen.
Og det er ikke kun spillerne, der er dedikerede. Trænerstaben ofrer også alt for sporten. Hjalti Mohr Jacobsen har arbejdet med denne generation i flere år – og det foregår i ferierne.
“Jeg arbejder til daglig i en færøsk bank som markedschef. Jeg har kone og tre børn, som alle er med her i Polen. Jeg bruger min ferie på håndbold, fordi jeg elsker det. Det her er min passion. Jeg kan ikke lade være,” siger han.
Det er netop den passion og det fællesskab, som har gjort Færøerne til noget helt særligt. Og erfaringen fra de seneste år kan måske blive nøglen til det næste store skridt. I både 2023 og 2024 blev det til kvartfinalen – men det blev også endestationen. Nu venter Slovenien i kvartfinalen ved U21-VM, og troen på at gå hele vejen lever.
“Det bliver en mental test mod Slovenien. Vi har været her før – både med U19 og U21. Vi håber, at tredje gang bliver lykkens gang,” siger Jacobsen.
Selvom Færøerne fik en lussing mod Danmark i den sidste mellemrundekamp – 32-41 – var det uden profiler som Mittun og Isak Vedelsboel på banen. Energien blev gemt til kvartfinalen, og måske er det netop den erfaring, der i sidste ende kan tippe vægtskålen.