Sådan fik Krickau ophævet sin kontrakt i Flensburg
SG Flensburg-Handewitt og Nicolej Krickau har ophævet kontrakten og danskeren er blevet præsenteret som ny cheftræner og sportschef hos Füchse Berlin.
Ifølge Flensburgs direktør Holger Glandorf skete afskeden i fuld enighed: “Vi har skilt os ad i gensidig forståelse, og sådan skal det være. Vi ville ikke stå i vejen for ham" sagde han til streamingtjenesten Dyn.
Rygter om en kontraktophævelse havde floreret i flere omgange. Den danske træner, som tidligere blev sat i forbindelse med Leipzig og Dinamo Bukarest, glæder sig nu til nye udfordringer: “Det var ikke altid let at stå uden job, men jeg er glad for, at jeg havde tålmodigheden,” sagde Krickau.
Krickau og Füchse Berlin får en hård start, når de torsdag åbner Champions League-sæsonen på udebane mod HBC Nantes.