Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Møllgaard var aldrig i tvivl om han skulle med til OL

På trods af tidligere udtalelser om at han var længere ude i truppen end håbet, giver den 39-årige forsvarskrumtap nu udtryk for, at han ikke har været nervøs for, om han skulle med til OL i Paris.

14 spillere er med i truppen til OL, hvilket er væsentligt færre end ved andre internationale turneringer. Derfor har konkurrencen om de få pladser også været hårdere, og forbundet med mere tvivl, end den plejer.

Henrik Møllgaard, der i mange år har spillet en stor rolle i den danske defensiv, har tidligere givet udtryk for, at han var usikker på sin plads til OL, men da Ekstra Bladet talte med ham i OL-byen, var det en lidt anden holdning:

“Det har ikke været nogen overraskelse. Det havde jeg 100 procent regnet med,” fortæller Møllgaard og fortsætter:

"Jeg var sikker på, at jeg nok skulle løse det, hvis bare jeg viste mig ordentligt frem i afslutningen af sæsonen og beviste, at formen var, som den skulle være, og at jeg stadig kunne præstere på det niveau, der skulle til," siger han.

Møllgaard slutter dog af med at sige, at hans plads naturligvis har været i fare, for til OL er det kun dem der står stærkest, der kommer med. Han har hele tiden haft en åben dialog med landstræner, Nikolaj Jacobsen, der har været klar i mælet omkring, at Møllgaards plads til OL afhang meget af, hvordan taktikken for turneringen endte med at blive lagt. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER