LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Nikolaj Jacobsen om dårlig 2. halvleg: "Helvede, mand!”

Danmark vandt en solid sejr over Norge i Danmarks første landskamp siden marts måned.

38-33! 

Så sikker en sejr blev det til for Nikolaj Jacobsen og resten af det danske herrelandshold over Norge til Golden League-stævnet.

Selvom sejren aldrig kom i fare, spillede Danmark en mindre god 2. halvleg, som Norge endte med at vinde med et mål.

Det var landstræner Nikolaj Jacobsen ikke tilfreds med, hvor han sagde følgende til en timeout i starten af 2. halvleg:

“Vi skal score på vores chancer. Vi spiller os til det hele, men vi kommer sådan ind igen nu. Vi har haft den her snak i to år nu, om hvordan vi kommer ind til anden halvleg. Vi skal være mere koncentrerede. Helvede, mand!”

Men Danmark skal allerede spille EM om 2 måneder, så Golden League-stævnet er en god forberedelse til den kommende slutrunde. Nikolaj Jacobsen ser således også fremad mod slutrunden i januar.

“Det er nogle småting, som vi gerne vil blive dygtigere til – at være mere kyniske i de faser, hvor vi har muligheden for at punktere kampene. Vi ved godt, at der kommer en pulje og forhåbentlig en mellemrunde, hvor det virkelig bliver nogle hårde kampe, så når man får muligheden i kampene, skal man tage vare på sine føringer – og måske også punktere kampene lidt før. Så kan det være, man kan spare kræfter, for det får man brug for til EM” siger Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport efter torsdagens kamp.

Lørdag møder Danmark Holland, mens Færøerne venter på søndag, i de sidste 2 kampe i Golden League-stævnet. 

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder