LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Nikolaj Jacobsen tilbyder Thomas Arnoldsen sin hjælp efter sygemelding

Fredag eftermiddag blev det offentliggjort at Aalborg- og landsholdsprofilen Thomas Arnoldsen er sygemeldt på ubestemt tid. Nu melder landstræner Nikolaj Jacobsen ud om sygemeldingen.

“Selvom jeg fik det meget bedre og kunne spille håndbold igen, så gik symptomerne aldrig helt væk – og blev igen gradvist værre i denne sæson. Derfor begyndte jeg i foråret på medicinering af min ADHD, hvor der efterfølgende blev sat gang i en indkøringsperiode, der betød, at jeg måtte holde mig fra både træning og kamp” siger Thomas Arnoldsen til Aalborg Håndbold's hjemmeside.

Han fortæller videre at symptomerne, på baggrund af indkøringen af medicinen, ikke er væk endnu. Dette afholder Thomas Arnoldsen fra at spille håndbold.

Aalborg Håndbold-direktør, Jan Larsen, ved ikke endnu hvornår Thomas Arnoldsen kan vende tilbage på håndboldbanen.

“I skrivende stund kan vi derfor ikke sige noget om, hvornår vi forventer at have Thomas tilbage på banen igen, men det er heller ikke det vigtigste, da vores primære fokus nu og her er at yde al den hjælp, vi kan, så vi får løst Thomas’ problemer” siger Jan Larsen til Aalborg Håndbold's hjemmeside. 

Landstræner, Nikolaj Jacobsen, tilbyder nu også sin hjælp til at Thomas Arnoldsen kan komme tilbage på håndboldbanen igen.

“Vi håber selvfølgelig, at Thomas bliver frisk så hurtigt som muligt, og jeg er selvfølgelig ked af, at en ung mand skal døje med det, når han bare elsker at spille håndbold. Det er nu engang realiteterne, og så er det op til familien, dem omkring ham, Aalborg, mig og vores setup at hjælpe bedst muligt” siger Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder