Ung dansker skifter øjeblikkeligt til norsk ligaklub
Den norske ligaklub ØIF Arendal forstærker truppen med den 21-årige stregspiller Victor Lyngsø. Den unge dansker kommer fra den danske 1. division, men har allerede erfaring fra den bedste række i Danmark.
“Jeg har spillet i Nørre Bjert og KIF Kolding som ungdom, og de seneste tre år har jeg været en del af Koldings ligahold. Derudover nåede jeg fire kampe for Give HK, inden jeg nu rejser til Arendal. Hjemme i Danmark bor min mor, far og lillesøster i Kolding,” fortæller Lyngsø til klubbens hjemmeside.
I Arendal får han et glædeligt gensyn med sin tidligere holdkammerat Pelle Boesen,
“Jeg glæder mig til at spille sammen med Pelle igen. Vi har en god connection og fandt hinanden i blinde, da vi spillede i Kolding. Det bliver mega fedt, og jeg håber, han sender mig nogle bolde at arbejde med. Det ser jeg virkelig frem til,” siger danskeren med et smil.
Lyngsø beskriver sig selv som en holdspiller, der sætter kollektivets præstationer først.
“Jeg er en energisk forsvarsspiller, som kan bevæge mig godt. Jeg kan dække både back og center i forsvaret, men min største styrke er helt klart i screening-spillet og i duellerne,” forklarer han.
Den nye ØIF-spiller ser frem til at prøve kræfter i en ny liga,
“Jeg ved, at der er mange gode hold i Norge. Jeg kommer fra den danske liga og har stor respekt for norsk håndbold. Det bliver spændende at måle kræfter her,” siger Lyngsø.