Norsk modstander vil have bedste VM nogensinde: Så langt skal vi nå til VM
Portugal er med til VM for sjette gang i landets historie, og sydeuropæerne er kommet i pulje med værterne Norge, Brasilien og USA.
Der venter Portugal tre store kampe i Oslo, hvor man først skal op mod amerikanerne, dernæst venter opgøret mod Brasilien, inden man højst sandsynligt skal op mod et halvt norsk B-hold i den sidste kamp.
Den portugisiske landsholdsspiller Leonel Fernandes siger til A Bola, at Portugal drømmer om at gå videre fra mellemrunden og skal som minimum spille kvartfinale ved vinterens VM-slutrunde i Danmark, Norge og Kroatien.
- Vores mål er at komme i kvartfinalen, og vi har arbejde foran os. Vi føler, vi har muligheden for at gøre det. Vi skal korrigere, hvad vi tidligere gjorde forkert.
Portugals bedste resultat ved et VM var i 2001, hvor man for første gang i landets historie gik videre fra gruppespillet og spillede knockoutkamp, hvor man blev elimineret.