LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Niklas Clausen

Fremtiden: Norsk talent høster store roser efter magtdemontration

Synne With ser rigtig spændende ud i øjeblikket, og det begejstrer i håndbold-Norge.

Den unge Synne With imponerede stort, da hun leverede en fejlfri indsats i Solas knebne 31-30-sejr over Oppsal i Rema 1000-ligaen søndag. Med ti mål på ti forsøg var hun uden tvivl kampens bedste spiller.

Veteranen Camilla Herrem, som også spiller for Sola, var fuld af ros:

"Hun har alt, hvad en kantspiller har brug for. Det er fantastisk at se hendes niveau og udvikling, udtaler Herrem til TV 2 Norge.

For With selv var præstationen en stor oplevelse:

"Det var virkelig fedt at få chancen, føle tilliden og bidrage til holdet, sagde hun efter kampen.

Herrem, der tidligere har haft en fremtrædende rolle på det norske landshold, ser stort potentiale i den unge stjerne:

"Synne skal bare fortsætte med at arbejde hårdt og nyde håndbolden. Hvis hun holder kursen, kan hun blive den næste landsholdskant om få år. Jeg er ikke i tvivl.

Sola fortsætter som førerhold i Rema 1000-ligaen, hvor de nu har ét point ned til Storhamar og Vipers, der begge har en kamp i hånden. For Oppsal, der ligger på en syvendeplads, blev det til en hård, men ærefuld kamp mod ligaens tophold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder