- Nu fortjener vi det høje forventningspres, siger Anne Mette Hansen

Den seneste guldmedalje til det danske kvindelandshold skal findes helt tilbage ved EM i 2004 - på hjemmebane. Siden da er det blevet til to bronzemedaljer og et enkelt sæt sølvtøj.

Men stod det til den danske håndboldpresse, så kunne det danske kvindelandshold have hængt mange flere medaljer - også af fineste karat - om halsen, og det er ikke altid, at forventningerne har stået på mål med virkeligheden, mener Anne Mette Hansen:

- Jeg synes altid, at pressen har lagt forventninger til os som hold. Også selvom jeg synes, at vi ikke har leveret på et niveau, hvor det har været, jeg vil ikke sige ikke retfærdigt, men vi har mere fortjent det nu, fordi vi har spillet godt. Vi har bygget på år for år, og presset giver mere mening nu end tidligere, siger Anne Mette Hansen til HBOLD.dk.

- Alle vil gerne have, at Danmark og guld hænger sammen ved hver slutrunde - hvad tænker du om det?

- Det må da meget gerne hænge sammen. Jeg drømmer om at stå med en guldmedalje på hjemmebane Men jeg ved, hvor svært det er. Nogle gange kan det se nemt ud, men det er, fordi det er så koncentreret. Der ligger vildt mange kræfter og energi i det. Det kan 7-9-13 også være, at vi har en dårlig dag på et forkert tidspunkt. Man spiller som regel én dårlig kamp i løbet af et mesterskab. Det kan være afgørende, og der kan ske så mange ting.

- Snakker I selv om guld internt på holdet?

- Vi snakker om, at vi gerne vil nå langt. Vi har jo også haft en opadgående kurve. Vi har også rigtig meget respekt for de andre nationer, der også træner håndbold, og de vil også gerne vinde.  Der er så mange gode hold, så det er svært. Det er ikke altid lige nemt at komme til en semifinale. Du kan ryge ud i kvartfinalen, og så er der ingen ekstra chancer. Det bliver spændende, men jeg har en stor tro på holdet til, at vi godt kan nå langt.

Anne Mette Hansen har spillet på én af de mest eftertragtede adresser i Europa - Györ. Der har den stærke danske bagspiller været vant til at leve under et konstant pres, hvor det kun handlede om at vinde hver eneste gang, man stillede op til en kamp:

- Det er jo fedt, men det er også, fordi man er god. Det er med til at rykke mig. At vide man bare skal præstere og leve under det pres hver dag, det gavner en på mange punkter. Det er med til at få de sidste procenter ud, fordi man hele tiden skal optimere for at blive bedre. Tabte vi i Györ, så røg mesterskabet. Det samme gælder i Frankrig og Metz, så vi er meget koncentreret og fokuseret i hver kamp.

- Du har jo prøvet en del - også oplevet at verden ikke går under, hvis I nu taber et mesterskab eller en kamp?

- Man føler, at verden går under lige i det, man står i det. Det gør den selvfølgelig ikke. Jeg tror, at det er med til at give sult og motivere til at blive endnu bedre. Der er ikke noget værre end at se det andet hold blive hyldet efter en finale. Det gør ondt. Men jeg prøver at bruge det som motivation til at blive bedre.