Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Odense-debutant fik nok under interview

Efter den tabte åbningskamp til Sverige brød Odenses norske OL-debutant Thale Rushfeldt Dale grædende sammen, da hun satte ord på 32-28-nederlaget. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, HBOLD.DK): De olympiske lege er forbundet med store følelser, der rækker ud over det sædvanlige. 

OL er for samtlige atleter det største sportsarrangement, man overhovedet kan deltage i - og når det så ikke lige går efter hovedet, planen og drømmene, så er der ikke langt til tårer.

Sådan var det i hvert fald for Odenses norske OL-debutant Thale Rushfeldt Dale, der under et interview med den skrevne presse vendte ryggen til, snøftede, og så blev hun ellers omfavnet af den bundrutineret fløjstjerne Camilla Herrem, der i flere minutter trøstede og kom med beroligende ord.

Landsholdskaptajn Stine Oftedal er også opmærksom på den 24-årige debutants reaktion ovenpå en kamp, hvor hun scorede ét mål på fire forsøg:

- Jeg synes, at Thale er helt fantastisk. Hun kommer ind som en raket på holdet her. Den første kamp ved et OL bliver emotionelt for hende. Det skulle næsten bare mangle. Vi skal være omkring hende, og så skal hun fortsætte hendes spil, for det er rigtig, rigtig godt. Vi skal passe på hende, siger Stine Oftedal til HBOLD.dk.

Norge var ellers ad flere omgange foran med et par stykker, og det lignede en typisk norsk kamp, der nok skulle vindes til sidst.

Men svenskernes stjernekeeper Johanna Bundsen rullede gardinet helt ned og ragede intet mindre end 18 redninger til sig:

- Hun spillede jo helt vanvittigt. Særligt i anden halvleg. Vi har jo også vanvittigt mange 100 procent chancer, som vi brænder. Men igen må man bare lette på hatten for, at hun står sådan.

- Jeg tror faktisk, at vi må prøve at nulstille nu. Jeg synes ikke, at vi spiller som os selv. Hvis vi er os selv, så stoler jeg vældig meget på os, slutter Stine Oftedal.

Først på søndag har Norge mulighed for at revanchere det smertefulde nederlag, når Danmark venter klokken 16.00.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER