LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Odense står bag Højlund: Håber hun er tilbage snart

Odense Håndbold har torsdag bekræftet de værst tænkelige nyheder: Mie Højlund har brækket en knogle i underbenet og står over for en længere pause. Dermed går Danmark til VM i Tyskland og Holland uden en af sine største profiler.

Skaden skete i onsdagens ligakamp mod EH Aalborg, hvor Højlund havde scoret ti mål, inden hun måtte udgå. Efterfølgende undersøgelser har nu afsløret bruddet, og Odense oplyser, at hun ikke kommer i aktion igen i år.

“I forlængelse af den lægelige vurdering vil klubben nu igangsætte en genoptræningsplan for Mie, så hun – med al den nødvendige tid og ro – hurtigst muligt kan vende retur på banen,” skriver klubben i en pressemeddelelse.

Odense Håndbold understreger samtidig, at al fokus nu er på at give landsholdsprofilen de bedste forudsætninger for at komme sig fuldstændigt.

“Hele klubben står bag Mie, og vi håber at se hende på banen igen snart,” lyder det videre.

Hverken Højlund eller klubben har ønsket at kommentere yderligere på skaden. Dermed må landstræner Helle Thomsen se bort fra en af sine mest centrale spillere, når VM-truppen udtages 3. november.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder