Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

Operation og længere pause venter Mads Hoxer

Mads Hoxer forventes ude i en længere periode, da han skulder har det værre end først forventet og derfor skal han desværre opereres i skulderen.

I en pressemeddelelse oplyser Aalborg Håndbold i dag, at deres højre back Mads Hoxer er ude i mindst fem måneder på grund af en skulderskade, der kræver operation.

Mads Hoxer har i længere tid døjet med skulderen, og efter grundige overvejelser er det blevet besluttet, at operation er den eneste løsning. "Det er en ærgerlig situation, især for Mads, men også for hele holdet. Vi har forsøgt alt for at undgå operation, men må erkende, at vi kun har set glimt af den Mads Hoxer, vi ønsker at se på banen," udtaler direktør Jan Larsen.

Efter en scanning hos Privathospitalet Capio er beslutningen truffet i samarbejde med klubbens sundhedsstab, og operationen vil finde sted senere på ugen. Herefter følger en genoptræningsperiode på mindst fem måneder.

Mads Hoxer erkender, at skaden har været et problem siden foråret og kun er blevet værre. "Selvom det er frustrerende med en lang skadesperiode, ser jeg frem til at få operationen overstået og komme tilbage på banen med en skulder, der fungerer," siger han.

Mads Hoxer har foreløbig spillet 115 kampe og scoret 517 mål for Aalborg Håndbold.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER