Få overblikket: Syv tilgange til PSG
Madsen kommer til fra Al Ahly i Egypten og har tidligere haft stor succes i Aalborg. Her arbejdede han tæt sammen med Møllgaard, der netop har lagt håndbolden på hylden og nu indtager rollen som assistenttræner. Sammen førte de Aalborg til Champions League-finalen i 2021 og bliver nu genforenet i den franske hovedstad.
Nye kræfter på nøglepositioner
Der har været markante udskiftninger henvoer sommeren. I målet skal Mikkel Løvkvist forsøge at løfte arven efter Andreas Palicka. På venstre fløj er Emil Mellegard kommet til fra HØJ Elite, hvor han danner duo med rutinerede Mathieu Grébille.
På højre fløj tilføjes Sebastian Karlsson, der ligesom Karl Konan har taget turen fra Montpellier. Sidstnævnte forstærker venstre back-positionen sammen med Abdelrahman Abdou, som PSG har hentet i egyptiske Al Ahly. På højre back er Mateo Maras kommet til fra ungarske Tatabánya. Og som ny styrmand i midten træder Noah Gaudin ind efter Dani Baijens’ skifte til Bundesligaen.
Farvel til store navne
Seks spillere har forladt PSG til fordel for andre klubber i Frankrig, mens tre har taget turen til Bundesligaen. Dani Baijens, Kent Robin Tønnesen og Ruben Marchan er draget mod henholdsvis Rhein-Neckar Löwen, Flensburg og Melsungen, og i målet har Palicka valgt norske Kolstad som sin næste destination.
Få her et overblik over truppen:
Nr. | Navn | Position | Fødselsår | Kontrakt til |
---|---|---|---|---|
16 | Jannick Green | Målmand | 1988 | 2026 |
– | Mikkel Løvkvist | Målmand | 2002 | 2027 |
20 | Mathieu Grébille | Venstre fløj | 1991 | 2026 |
– | Emil Mellegard | Venstre fløj | 1997 | 2027 |
32 | Jacob Holm | Venstre back | 1995 | 2026 |
47 | Wallem-Konrad Peleka | Venstre back | 2002 | 2027 |
71 | Elohim Prandi | Venstre back | 1998 | 2028 |
– | Karl Konan | Venstre back | 1995 | 2028 |
– | Abdelrahman Abdou | Venstre back | 1996 | 2026 |
6 | Luc Steins | Playmaker | 1995 | 2029 |
– | Noah Gaudin | Playmaker | 1999 | 2028 |
5 | Yahia Omar | Højre back | 1997 | 2027 |
– | Mateo Maras | Højre back | 2000 | 2027 |
14 | Ferrán Solé Sala | Højre fløj | 1992 | 2027 |
– | Sebastian Karlsson | Højre fløj | 1995 | 2027 |
21 | Kamil Syprzak | Stregspiller | 1991 | 2027 |
22 | Luka Karabatic | Stregspiller | 1988 | 2026 |
97 | Gautier Loredon | Stregspiller | 2002 | 2026 |
Trænere:
Stefan Madsen (cheftræner) – kontrakt til 2029
Henrik Møllgaard (assistenttræner)