Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

OL i Paris kan blive til OL i Lille for håndboldlandsholdende

OL for håndboldlandsholdene starter i Paris, men hvis de kommer til knockout-kampene, slutter det hele i Lille, en by der ligger omkring 200 km væk fra Paris.

Her til formiddag startede OL for det danske kvindelandshold, da de besejrede Slovenien i åbningskampen. Kampen blev spillet i Paris, men både kvindelandsholdet og herrelandsholdet skal forberede sig på, at de, hvis de går videre i turneringen, skal flytte ud af OL-byen.

Placeringskampene skal spilles omkring 200 km fra Paris i byen Lille. I Lille ligger hallen Pierre Mauroy Stadium, som kan rumme 24.000 tilskuere, og hvor LOSC Lille, en fransk fodboldklub, spiller til dagligt. Derfor har de haft travlt med at ombygge det udendørs stadion til en indendørs bane, hvor der kan spilles håndbold. Grunden til dette er, at de vil gøre plads til så mange som muligt.

Den danske lejr er ikke tilfreds med udfaldet, da de synes, det er meget ærgerligt at skulle rejse fra OL-byen, da det er der, alle atleterne hører til, og det er en af de ting, der gør OL specielt i forhold til EM og VM.

Selvom både spillere og trænere synes, det er meget ærgerligt, er de dog glade for, at de får de indledende kampe i Paris, da der i starten var tale om, at hele håndboldturneringen skulle spilles i Lille, hvilket virkelig ville ødelægge OL-følelsen.

"I stedet for at øffe for meget over, at man ikke kan blive en del af den danske delegation og alt den storhed, der er i OL-byen, må vi glæde os over, at vi har fået noget, og ikke bare er blevet parkeret 200 kilometer fra Paris," fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Sport.

Louise Burgaard ser flytningen som en fordel, da hun er den eneste fra kvindelandsholdet, som tidligere har deltaget ved et OL. Derfor kan det blive godt for det danske kvindelandshold at komme til Lille, hvor turneringen minder mere om EM og VM, som de andre spillere kender.

"Det kan være, at vi har suget al energien fra OL-byen til os, og så kommer vi til lidt mere vante rammer, og vi skal bo på enkeltværelser på et hotel," mener højreback Louise Burgaard, der dog ikke er overbevist om, at der kommer 24.000 tilskuere til kampene.

Herrelandsholdet spiller deres første kamp ved OL den 27. juli, og kvinderne spiller deres næste kamp den 28. juli.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER