Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Playmaker-talent tilknyttes ligatruppen i Skanderborg

Ungdomsspilleren tager allerede til sommer skridtet op på senior-niveau for at spille liga.

Den 19-årige playmaker, Astrid Leslie, har de seneste sæsoner været en dominerende spiller i både ungdomsligaerne og på ungdomslandsholdene, og derfor bliver hun nu en fast del af Skanderborgs Kvindeligahold efter sommerferien.

Den kommende cheftræner er da også meget glad for, at Astrid Leslie skal starte sin seniorkarriere i Skanderborg:

"Astrids håndbold-hoved er unikt, og hendes overblik er en af hendes spidskompetencer. Astrid er stærk på assist-spillet, men har også et godt skud selv. Når Astrid stille og roligt får lagt lidt mere fysik på og får opbygget noget vigtig ligaerfaring, så er jeg ikke i tvivl om, at hun går en stor fremtid i møde,” lyder det fra Kim Johansen i en pressemeddelse.

Astrid Leslie selv ser frem til at fortsætte sin udvikling i Skanderborg, efter hun de sidste tre år har været en del af klubbens talentakademi, SHEA:

“Jeg er rigtig glad for at kunne forsætte min udvikling i Skanderborg. De sidste 3 år har jeg været en del af SHEA, som jeg har været rigtig glad for.”

"I Skanderborg kender jeg mange af spillerne, og klubben har vist, at de gerne vil spille med unge talenter, så det glæder jeg mig til at blive en del af og til at spille på liga-niveau for Skanderborg Håndbold.”
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER