PSG i vanvittigt drama: Satsede alt – blev straffet med det samme
Det lignede en sikker PSG-sejr, da holdet i kampens sidste sekunder scorede til 33-32 mod Montpellier i den franske liga. Men glæden varede kun få øjeblikke, da hjemmeholdet øjeblikkeligt fik bolden op ad banen igen.
PSG havde satsede alt med syv mod seks-spil og lykkedes med at bringe sig foran med blot fire sekunder tilbage af kampen. Men i den hektiske jubel havde gæsternes målmand, Andreas Palicka, ikke nået at komme tilbage i målet.
Montpellier opdagede straks muligheden, kastede hurtigt bolden frem og sendte den resolut ind i PSG’s tomme mål til slutresultatet 33-33. Dermed eksploderede hallen i jubel over den dramatiske afslutning.
Resultatet betyder, at PSG nu ligger tre point foran Nantes på andenpladsen med blot to runder tilbage. Montpellier ligger på tredjepladsen, yderligere tre point efter Nantes, og har ikke mulighed for at rykke yderligere op.
Den vilde afslutning kan ses herunder: