LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Pytlick så ikke selv vanvidsmål - Gidsel i chok

Simon Pytlick lavede det, man nok bedst kan betegnes som årets mål - selvom der er fire måneder tilbage til at overgå danskeren vanvidsscoring, så sker det ikke. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, HBOLD.DK): Der gik et højt jubelbrøl igennem den kølige håndboldarena i Paris, da Simon Pytlick netop indenfor tidsrammen havde sendt første halvlegs sidste skud af sted. 

Der var nok ikke særligt mange, hvis overhovedet nogen, der havde regnet med, at der skulle ske meget i første halvleg, efter Argentina havde reduceret til 18-14 med fire sekunder tilbage. 

Men så tog den danske bagspiller bolden og fyrede af sted i en rask underhånd fra midten, som altså gik i mål - og så var der fest:

- Jeg må også være ærlig at sige, at jeg ikke selv kunne se målet. Jeg havde ikke nogen anelse om, hvordan fanden den går ind, siger Simon Pytlick til HBOLD.dk og resten af den danske presse:

- Det er en gratis chance at tage sådan et skud oppe fra midten. Jeg har ingen anelsen om den. Jeg skal lige ud at se, hvordan fanden jeg får smidt den i kassen. Jeg kunne se på hallen, at den gik ind, så det var et meget fint mål at lave. 

Holdkammerat Mathias Gidsel så udmærket godt, hvad der skete og tager sit tyske vokabularium frem for at sætte ord på den vilde scoring:

- Det er et wundermål. Det så ret vildt ud på banen fra midten med underhånden helt oppe i hjørnet. Det må være slutrundens mål.

- Årets mål?

- Det kan godt være. Det var meget imponerende og ikke noget, man ser særlig tit, siger Gidsel.

Argentina fik dog stoppet Pytlick efter pausen, hvor han midtvejs blev klasket i gulvet og landede direkte på halebenet - herfra blev Danmarks vigtige spiller holdt ude:

- Det er klart, at sådan en direkte landing på halebenet gør utrolig ondt. Jeg tænker, at jeg skal hjem og have noget is på, og så er jeg to good to go. Det gør bare nas. Så jeg fik bare noget is på og er klar igen. 

- Det er Nikolajs beslutning om at skifte mig ud. Det er helt fint, men jeg kunne godt have spillet videre. Men det er nok meget klogt at få noget ro til den, slutter Simon Pytlick.

Simon Pytlick har indtil videre hakket 23 bolde i kassen i Danmarks tre første kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder