REHH holdt GOG nede på 24 mål: “Vi dækkede ekstremt godt op!”
Ribe-Esbjerg leverede en stærk defensiv præstation mod GOG, men måtte nøjes med ét point efter en dramatisk afslutning i Blue Water Dokken.
Der var fuld intensitet og dramatik, da Ribe-Esbjerg HH søndag tog imod GOG i Blue Water Dokken. Tilskuerne fik i den grad en tæt og tempofyldt kamp, der endte 24-24 efter en stærk defensiv indsats fra hjemmeholdet.
Særligt REHH-målvogter Andreas Haagen leverede en flot præstation og snuppede titlen som kampens spiller, men det var generelt to mandskaber, der kæmpede med scoringskriser i slutfasen.
Se kampen i tal her.
Cheftræner Marc Uhd roste indsatsen trods den manglende sejr:
“Vi både vandt og tabte et point i dag,” var konklusionen fra cheftræner Marc Uhd overfor Esbjergliv.dk.
Også Lauritz Legér satte et par ord på søndagens opgør,
“Det var fedt at spille for så mange tilskuere – og jeg synes, at vi dækkede ekstremt godt op!”.