Sagosen om rødt kort: "Jeg tror, dommerne overvurderer styrken i mine arme"
De norske håndboldherrer åbnede OL med en fem-målssejr i deres kamp mod Argentina lørdag eftermiddag.
Argentina kom godt fra start og førte 3-1, men nordmændene svarede hurtigt igen og førte 6-3 efter en timeout. Norge gik til pause med en syvmålsføring (22-15), og målscoringen fortsatte i anden halvleg.
Kampen endte 36-31 til Norge med kommende GOG-spiller Tobias Grøndal som topscorer med 8 mål.
Der var desuden dramatik lige før pausen, da Sander Sagosen modtog et direkte rødt kort. Efter kampen udtalte Sagosen til TVNorge:
"Der er fantastisk stemning her, noget helt andet end i Tokyo, og det er utroligt sjovt at være i gang - endelig! Det var vigtigt at få to point fra denne kamp, det vidste vi på forhånd. Jeg har ikke noget godt svar på det røde kort, jeg tror, dommerne overvurderer styrken i mine arme, men jeg må se det på video for at forstå situationen ordentligt."
Norges næste OL-kamp er mod værtsnationen Frankrig mandag aften.