SAH-fløj skifter klub efter ønske om mere spilletid
Skanderborg AGF Håndbold har indgået en økonomisk aftale med en anden dansk klub om et klubskifte.
Skanderborg AGF-højrefløj Andreas Aagreen har ønsket at skifte klub fra næste sæson for at få mere spilletid. Derfor har klubben indgået en økonomisk aftale med en anden dansk klub om et skifte.
Klubben skriver følgende på deres Facebook-side:
“Vi har været rigtig glade for at have Andreas som en del af holdet. Han kom til os i starten af sæsonen, og selvom opholdet kun bliver af kortere varighed, har han sat sit aftryk både på og uden for banen. Med sit engagement og sin stærke holdånd har han været en fornøjelse at arbejde sammen med.”