LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Særlig hjemmebanedebut venter Andreas Holst: - En speciel måde at starte på

Dansk duel venter i det tyske derby – Holst ser frem til en særlig debut for Flensburg-Handewitt.

Lørdag aften venter et af sæsonens helt store opgør, når SG Flensburg-Handewitt tager imod rivalerne fra THW Kiel i det 112. nordtyske derby. For Andreas Holst Jensen bliver det en særlig kamp – ikke blot hans første derby, men også hans første hjemmekamp i SG-trøjen.

“Det er en speciel måde at starte på,” siger danskeren til klubbens hjemmeside, og tilføjer,

“Jeg glæder mig til atmosfæren og arenaen. Allerede som ung fulgte jeg derbyerne – dengang spillede Lars Christiansen stadig.”

SG må stadig undvære Simon Pytlick og Kay Smits – derudover er yderligere to danskere også begrænsede,

“Lasse Møller og Niclas Kirkeløkke skal ikke spille hele kampen,” forklarer cheftræner Pajović.

Med en udsolgt GP JOULE Arena er rammerne sat til endnu en dramatisk dyst mellem de to tyske storklubber.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder