LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Skadeschok hos Mors-Thy: Stortalent ude resten af året

Mors-Thy Håndbold har fået en alvorlig skade at forholde sig til, da klubbens store talent Silas Overby er ude minimum resten af 2025 med en skulderskade.

Den unge bagspiller blev skadet i ligakampen mod Aalborg, hvor han måtte udgå med store smerter i skulderen. Skadens alvor har nu vist sig at være større end først antaget, og den holder ham ude resten af året og muligvis en stor del af næste sæson. Det skriver KunMors.

Overby har spillet en fremtrædende rolle både for klubbens ligahold, der netop nu er med i slutspillet, og for U19-holdet, som skal kæmpe med om Danmarksmesterskabet.

Skaden kommer på et yderst kritisk tidspunkt for Mors-Thy, da klubben allerede til næste sæson må vinke farvel til to store profiler i bagkæden, nemlig Mads Svane Knudsen og Marcus Midtgaard. Overby var ellers udset en vigtig rolle i at udfylde tomrummet efter disse profiler.

Med Silas Overbys skade er Mors-Thy således sat yderligere under pres med hensyn til næste sæsons holdkabale, hvor klubben havde store forventninger til Overbys rolle på holdet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder