Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Skanderborg-talent skifter til Ringkøbing Håndbold

Ringkøbing Håndbold har sikret sig det unge fløjtalent Emilie Rosborg, som tiltræder klubben til sommer på en 2-årig kontrakt. 

Emilie har i denne sæson spillet i Skanderborg Håndbold, hvor hun sidste år blev rykket op til ligakvinderne efter hun i mange år havde været en profil på U-holdene.   

Emilie kommer fra en håndboldopdragelse på SHEA og har været med til at vinde U19 DM-GULD med Skanderborg. Emilie kommer med super meget speed til kontrafasen og har trods sin unge alder et højt teknisk niveau. 

Hun kommer til at danne et stærkt makkerpar med Rikke Jochumsen på venstrefløj, og sætter dermed en tyk streg under, at vi ikke kommer til at mangle fart i den side af banen til næste sæson. 

Jesper Holmris siger følgende i en pressemeddelse om den nye signering: 

"Emilie Rosborg er en ung, lynhurtig og spændende fløjspiller, som allerede har fået en smule erfaring med ligahåndbold. Vi har stor tro på, at vi kan være med til at videreudvikle Emilie, og glædes os enormt meget til at se hende i den bordeaux-røde trøje."

Også Emilie glæder sig til nye udfordringer og fortæller: 

Jeg er utrolig glad og stolt over at få lov til at forsætte min seniorkarriere i Ringkøbing. Det er et hold, som virker rigtig sammentømret og ambitiøs. Derudover har jeg hørt rigtig meget godt om Jesper og pigerne på holdet, hvorfor det var en nem beslutning at vælge Ringkøbing til. Jeg tror, at Ringkøbing er det rigtige sted for mig og min videre udvikling, da de har et seriøst setup og et højt ambitionsniveau, som matcher mit. Jeg glæder mig til at blive en del af Ringkøbing håndbold.”

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER