LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Skjern Håndbold anker kendelsen til øverste instans

Skjern anker sagen om europæiske pladser til DIF: Vil have klare regler for fremtiden.

Skjern Håndbold A/S' bestyrelse har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde behandlet kendelsen fra Håndboldens Appelinstans, og har enstemmigt besluttet at anke afgørelsen til Danmarks Idrætsforbund (DIF).

– Vi føler os forpligtet til at føre sagen helt til ende – ikke mindst fordi Håndboldens Appelinstans har efterladt os med meget uklare signaler omkring regelfortolkningen, udtaler direktør Carsten Thygesen i en pressemeddelse.

Afstemning endte 2-2: Formandens stemme talte dobbelt
Bestyrelsen undrer sig meget over, hvordan Håndboldens Appelinstans har vedtaget, at formandens stemme skal være udslagsgivende, når Dansk Håndbolds love udtrykkeligt bestemmer, at appelinstansen skal træffe afgørelser ved simpelt stemmeflertal.

Dermed tæller formandens stemme dobbelt, hvilket er direkte modstridende med Dansk Håndbolds lovgivning, lyder det fra Skjern Håndbolds advokat, Hans Jeppesen.

Skylder vores spillere at få sagen afklaret
– Selvom vi ikke forventer, at anken vil ændre Skjern Håndbolds mulighed for at deltage i Champions League i den kommende sæson, skylder vi vores spillere, trænere og øvrige interessenter at få sagen afklaret hos DIF.

- Vi anker også kendelsen for at sikre, at både GOG, Skjern Håndbold og alle øvrige klubber fremover tydeligt ved, hvad der spilles om, inden sæsonen går i gang, udtaler direktør Carsten Thygesen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder