Magdeburg-chef før CL-opgør: - Det er svært at sige, hvad man kan forvente...
De forsvarende mestre fra SC Magdeburg har set skræmmende ud i dette års Champions League, og har taget syv sejre ud af syv mulige i den første del af det indledende gruppespil. Det tyske tophold skal dog på en vanskelig opgave, når de skal forsøge at hente to point på udebane mod HC Zagreb.
Den kroatiske klub har dog endnu ikke formået af skaffe sig et eneste point i dette års CL, og man skulle derfor umiddelbart tro, at aftenenes opgør bliver en let opgave for de stærke tyskere.
Men da de to mandskaber i sidste uge stod over for hinanden, viste det sig at blive en noget vanskelig opgave for de forsvarende mestre, som i store perioder havde overraskende svært ved at håndtere det lidt atypiske spil fra Zagreb. Dog formåede Magdeburg i sidste ende at hive en sejr hjem på 27-22.
“Det er svært at sige, hvad man kan forvente. Men som altid i Champions League bliver det en hård kamp. Vi skal bruge 60 gode minutter. Vi fokuserer på os selv og får en god start på anden halvdel af sæsonen. Vi vil fortsætte, hvor vi slap.” udtaler Magdeburgs cheftræner Bennet Wiegert på klubbens hjemmeside forud for aftenens opgør.