LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skjern-profil: Min umiddelbare fornemmelse er, at vi var det bedste hold

Håndboldherrerne fra Skjern Håndbold måtte søndag aften rejse tomhændet hjem fra det østjyske.

På udebane tørnede Mathias Madsens tropper sammen med DM-sølvvinderne fra Fredericia Håndboldklub, da de to mandskaber krydsede klinger i 2. spillerunde i Herreligaen.

I Middelfart Sparekasse Arena var der spænding til det sidste, men det var værterne som kunne kaste armene i vejret efter 60 minutters spil.

Fredericia Håndboldklub vandt opgøret med cifrene 29-28 efter at have været bagud med 11-12 ved pausen.

Se kampen i tal HER

”Vi kendte ikke vores besøgelsestid. Min umiddelbare fornemmelse er, at vi var det bedste hold, men det er ligegyldigt, når vi ikke formår at lukke kampen… Det var unødvendigt, og vi skulle som minimum have fået et point med hjem fra i går (søndag red.)”, siger Lasse Mikkelsen til klubbens hjemmeside.

Næste opgave for Lasse Mikkelsen og co. er på fredag, hvor de på hjemmebane støder sammen med Mors-Thy Håndbold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder