LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skuffet Helle Thomsen: De var stærkere

For tredje gang på stribe måtte Helle Thomsens tropper fra CSM Bucuresti indse, at de løb ind i et nederlag i EHF Champions League Women.

På udebane tørnede det rumænske tophold sammen med ungarske FTC Rail-Cargo Hungaria, da de to mandskaber krydsede klinger i 8. spillerunde i den prominente turnering.

I en tæt affære løb de grønne- og hvidblusede værter med en sejr på 31-28.

Se kampen i tal HER

Helle Thomsen ærgrede sig over, at holdets præstation ikke rakte til mere. Hun sagde følgende til EHF efter opgøret:

“Jeg er ked af, at vi tabte denne kamp mod FTC, de var stærkere i dag. Jeg synes, vi gjorde et godt stykke arbejde, vi kæmpede til det sidste, men det var ikke nok.”

Nu går Helle Thomsen og co. på landsholdspause og skal først i aktion igen den 23. december, når de på udebane støder sammen med Ramnicu Valcea.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder