Sløj Emil Nielsen storspillede i VM-semifinalen
Til trods for en mindre sygdomsperiode inden kampen fredag aften, leverede Emil Nielsen endnu en fremragende præstation i Danmarks VM-semifinale mod Portugal. Med hele 15 redninger blev han kåret som kampens spiller og var en afgørende faktor i sejren.
Efter opgøret afslørede Barcelona-målmanden, at han ikke havde haft den bedste optakt til kampen.
"Jeg har haft lidt snue og været lidt sløj, så det har været meget i sengen i dag og prøvet at komme sig," sagde han efter kampen ifølge TV2.
Alligevel lod Nielsen sig ikke mærke af det, da kampen gik i gang. "Så snart vi går på banen, gør det ikke noget. Det er ikke noget, jeg tænker over," tilføjede han videre ifølge TV2.
Nu ser Nielsen og resten af det danske landshold frem mod VM-finalen, hvor de skal forsøge at sikre endnu et VM-trofæ, som ville være det fjerde i træk.
Finalen spilles søndag kl. 18:00.