LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Gidsel tager ikke let på Portugal-opgaven

I aften spiller Portugal sin første VM-semifinale i historien. Danmark venter og på papiret er de store favoritter, men verdens bedste håndboldspiller understreger, at der ikke skal tages let på opgaven.

Danmark er storfavoritter, når de om få timer går på banen i VM-semifinalen mod Portugal. Og selvom de fleste allerede har udråbt dem som ikke bare finale-deltager, men også vinder af VM, så mener Mathias Gidsel ikke, at der skal tages let på semifinale-opgaven:

“Det bliver en rigtig svær semifinale mod et hold, som først og fremmest ikke har noget at tabe og for første gang spiller for en medalje,” siger Gidsel til DR Sporten.

Tværtimod, så er Mathias Gidsel overbevist om, at det ikke er sidste gang Portugal blander sig i verdenstoppen:

“De kan rigtig mange ting og spiller med en enorm selvtillid og kreativitet anført af de to Costa-brødre. Nu er de ved at nå en alder, hvor de også har fået nogle erfaringer, så det er hold, vi skal vænne os til at se i verdenstoppen de næste mange, mange år, for der er jo næsten alle 22-23 år gamle,” fortsætter verdens bedste håndboldspiller. 

Danmark og Portugal spiller semifinale i aften kl. 20:30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder