Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

SønderjyskE forlænger aftalen med højrefløj

Samarbejdet er forlænget og gælder nu frem til sommeren 2026

Fløjspilleren Lea Hansen fortsætter i barndomsklubben SønderjyskE Kvindehåndbold. Kontrakten er forlænget frem til sommeren 2026.

Tilbage i 2022 kom Lea Hansen tilbage til SønderjyskE efter ophold i SK Århus og Silkeborg-Voel KFUM. Nu er aftalen forlænget med to år. 

Om forlængelsen udtaler cheftræner og sportschef Peter Nielsen i en pressemeddelse:

“Det lå lige til højrebenet at forlænge med Lea. Hun har arbejdet godt og målrettet. Hun har da også taget et step fremad siden hun kom hjem igen, og der er potentiale til at blive endnu bedre”, forklarer han.

På højrefløjen danner den 24-årige Lea Hansen duo med en anden sønderjyde, rutinerede Pernille Johannsen.

“Lea er en hurtig spiller, som springer godt og hele tiden arbejder på at blive bedre i afslutningerne. Og så supplerer Lea og Pernille hinanden rigtigt godt på højrefløjen, og de giver os noget kontinuitet på den lange bane”, udtaler Peter Nielsen.

Da Lea Hansen kom til SønderjyskE for to år siden udtalte hun, at målsætningen var at etablere nyoprykkede SønderjyskE i Kvindeligaen. Det må man sige er lykkedes. Efter overlevelse i ligaen den første sæson har man nu taget skridtet videre og er klar til slutspillet som top otte-klub.
 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER