Stærk melding fra Nikolaj Jacobsen: Vil forsøge noget unikt
For sådan cirka to år siden opnåede det danske herrelandshold noget helt unikt. De blev nemlig verdensmestre, og det var tredje gang i træk, det skete.
Det har intet land formået før, men det gjorde Danmark. Nu venter så endnu et VM, og spørgsmålet er, om Nikolaj Jacobsens tropper kan gøre det hele en gang til.
Det vil man gå efter. Sådan lyder det nu fra landstræneren selv frem mod slutrunden:
"Det vi sætter os som mål, det er at se, om vi ikke kan vinde for fjerde gang i træk. Der er heller ikke noget, der ikke taler for, at vi ikke skal sætte os det mål. Vi har lige haft en fantastisk sommer, hvor vi spillede noget af det bedste håndbold, jeg har været med til, og hvis vi gør det igen, så skal de andre virkelig være gode," siger Nikolaj Jacobsen til DR Sporten.