LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kan 1. divisionshold overraske Fredericia?

Tirsdag røg Skjern ud. Onsdag møder Fredericia Aarhus' 1. divisionshold på udebane, kan der ske endnu en overraskelse?

For Anders Kragh Martinusen handler det om at bygge videre på de takter, der skabte succes senest.

"Jeg tror, det bliver en kamp med højt tempo og to hold, der rigtig gerne vil vinde. Jeg håber 100 procent, at vi kommer til at sætte os på kampen fra starten, for vi vil gerne dræbe den så hurtigt som muligt. Men jeg ved også, at Aarhus har en masse erfaring i bagkæden og på målmandsposten, som kan levere varen i de her kampe," siger Martinusen til Fredericia AVISEN.

Anders Martinusen ser nøglen til sejr i at fastholde de dyder, der også gav udbytte i træningskampen mod aarhusianerne.

"Vi havde stor succes i træningskampen med at skabe de nemme mål, og det ville være fedt, hvis vi kan gentage det. Men vi skal også lykkes med det, vi gjorde mod GOG, hvor vi kom ind med samme gejst og vilje. Vi skal ikke tage noget for givet."

Særligt fremhæver Martinusen Aarhus-keeper Kristoffer Laursen som en faktor.

"Når han rammer dagen, er han umådeligt farlig og svær at læse, fordi han er så atypisk. Deres bagkæde ser også rigtig fint ud, men hvis vi kan få lagt pres på den, så de skal bruge bredden, står vi et godt sted."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder